Ude godt men hjemme bedst

21 september, 2022 | 18:00
5.789 borgere lever i hjemløshed i Danmark. Fremtidens herberger skal være steder, hvor en udsat borger altid kan blive hjulpet. Men de skal også omfatte selvstændige ’overgangsboliger’, hvor man kan få hjælp i processen med at vende tilbage til et liv i egen bolig.
Foto: billedarkiv

Det er nogle af konklusionerne i en ny analyse af fremtidens herberger, som Kirkens Korshær, Realdania, Den Obelske Familiefond og Hjem til Alle står bag.

Aalborg var med i analysen 

Danmarks førende hjemløseforskere og praktikere samt tre eksisterende herberger i Aalborg, Sønderborg og Aarhus har været en del af arbejdet med analysen ‘Fremtidens herberger’. Den peger på, at herbergernes kernerolle fremover bliver: 

–        At være et kontaktsted, hvor borgerne altid kan komme ind direkte fra gaden og blive hjulpet. 

–        At omfatte selvstændige overgangsboliger frem for værelser. 

–        At bidrage med den rette sociale bostøtte og efterforsorg, som kan støtte borgeren overgangen til at vende tilbage til egen bolig. 

En følelse af sikkerhed 

Der skal skabes en følelse af sikkerhed for både borgeren og medarbejderne og samtidig skal der være en ramme, som styrker den udsatte borgers velbefindende og værdighed. 

”Det handler ikke kun om, at folk skal have en bolig. Det handler også om, at man kan få støtte til at gøre boligen til et hjem. Det kræver blandt andet tæt dialog og samarbejde mellem borger og bostøtte – og den opgave kan vi i civilsamfundet løse på en helt anden måde end kommunen, fordi vi har relationen på plads.”, fortæller chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer. 

Fire nye principper 

I analysen ‘Fremtidens herberger’ fremlægges fire designprincipper for, hvordan herbergerne også i fremtiden kan bidrage til arbejdet med at nedbringe antallet af hjemløse mennesker. 

  1. Et design som fremmer borgernes velbefindende.

Beboerne på et herberg har typisk komplekse problemer og traumer med i bagagen, og vil ofte være stressede og i højt alarmberedskab. Herbergets fysiske rammer har derfor en vigtig egenskab i forhold til at skabe ro, tryghed og stabilitet. Ved at indtænke en traumebevidst tilgang i designprocessen, er det muligt at tage højde for eventuelle ‘traume-triggers’. Et traumeinformeret design kan blandt andet handle om at give brugerne overblik, muligheder for retræte. 

  1. Et design som fremmer borgernes værdighed og empowerment.

Hjemløshed vil for de fleste være forbundet med oplevelser af ikke at blive anerkendt som ligeværdig, at blive mødt med fordomme og måske endda afsky. Her kan herbergets fysiske rammer understøtte det grundlæggende socialfaglige mål, at borgerne mødes som ligeværdige mennesker, som anerkendes ud fra deres egne behov. Helt central i denne sammenhæng er at fremtidens herberger tilbyder den hjemløse borger en reel, midlertidig overgangsbolig. At have egen indgang, mulighed for et privatliv og ikke være tvunget til at dele toilet og bad er en respektfuld anerkendelse af den hjemløses ret til egen bolig. 

  1. Et design som skaber sikkerhed for både borgere og medarbejdere.

For mennesker i hjemløshed er sikkerhed et af de fundamentale behov, som herbergerne skal være med til at opfylde – og her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle. 

Her kan faktorer som gode oversigtforhold, tilstrækkeligt med plads, flugtveje og muligheder for at se an, gøre at konflikter kan nedtrappes eller helt undgås. 

  1. Et design som understøtter det socialfaglige arbejde med overgang

Den nye hjemløsereform betyder, at borgeren i fremtiden skal opholde sig kortest mulig tid på herberget. De fysiske rammer skal understøtte, at opholdet er midlertidigt, og at herbergsindsatsen skal opfattes som et forløb, der hjælper borgeren i overgangene – fra hjemløshed til overgangsbolig på herberg, og fra overgangsbolig og videre ud i egen bolig. Det betyder, at fremtidens herberg grundlæggende skal indrettes, så det understøtter afklaring af bolig og bostøtte, frem for langvarigt ophold med service og fællesfaciliteter. Bl.a. skal kontaktstedet rumme faciliteter til rådgivning, udkørende bostøtter og fremskudt sagsbehandling. De fysiske rammer skal gøre det nemt at søge vejledning og hjælp, når behovet opstår. Ligeledes skal overgangsboligen rumme alle boligens basale funktioner og have plads til, at bostøtten kan være på besøg og enten samtale eller bistå borgeren med rengøring, madlavning eller andre hverdagsaktiviteter. 

Analysen er udarbejdet af rådgiverfirmaet Carlberg i samarbejde med arkitektfirmaet Cubo. 

Del |

Kilde: Via Ritzau

Mest læste nyheder

Seneste nyheder