Mekka for godbidder, klap og kælen

20 september, 2022 | 16:00
Byens to- og firbenede inviteres til en festlig dag tirsdag den 4. oktober hvor Maxi Zoo i Aalborg holder Dyrenes Dag, hvor alle byens kæledyr og deres ejere skal forkæles. Inspiration, aktiviteter, rådgivning og ikke mindst en masse kæledyr.
Mekka for godbidder, klap og kælen
Foto: Maxi Zoo Pressefoto

Kom forbi Maxi Zoo i Aalborg tirsdag den 4. oktober, når dørene slås op til et vaskeægte mekka for alle byens dyreelskere og deres søde kæledyr. I butikken er kæledyret altid i fokus, og Dyrenes Dag den 4. oktober er selvfølgelig ingen undtagelse. På denne dag kan du få inspiration til sjove aktiviteter, god og kompetent rådgivning samt naturligvis vigtigst af alt – lækre godbidder og nus til dit kæledyr, hvis du medbringer dette.

Hele dagen igennem vil det kompetente personale stå klar med inspiration til sjove aktiviteter for alle typer af dyr og dyreelskere – om det er katte, hunde eller små gnavere, dit hjerte brænder for. Desuden vil der også være rig mulighed for at indhente god og ikke mindst gratis rådgivning målrettet lige netop dit kæledyr og de ting, der fylder i jeres hverdag.

Butikken vil desuden i anledning af den festlige dag være spækket med gode overraskelser, som du kan gå på opdagelse i. Arrangementet finder sted i Maxi Zoo Aalborg tirsdag den 4. oktober i hele butikkens åbningstid.

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder