Kom til hvalpeaften d. 13/10 hos Vodskov Dyreklinik

20 september, 2022 | 13:30
Få svar på dine spørgsmål som nybagt hundeejer, mød andre hvalpeejere og giv din hvalp en unik mulighed for at socialisere
Foto: Vodskov Dyreklinik

Som nybagt hundeforælder har man ofte mange spørgsmål til, hvordan hvalpen bedst muligt falder godt til i sit nye hjem. Også selvom du har haft hund før, kan det være lidt af en omvæltning at få en hundehvalp igen, nu man skal til at starte forfra med al træning. Der skal bl.a. fokuseres på renlighed, alene-hjemme-træning og meget mere.

Desuden kan det være svært at finde rundt i de mange velmenende gode råd, der findes på nettet og blandt andre hundeentusiaster.

Foto: Vodskov Dyreklinik

Mød andre hundeejere og få svar på alle dine spørgsmål

Derfor afholder Vodskov Dyreklinik hvalpeaften henvendt til dig, som synes det kunne være rart med gode redskaber, som er lige til at gå til. Og samtidig få svar på mange af de spørgsmål og bekymringer, som du kunne sidde med. Samtidig får du mulighed for at møde andre nybagte hundeejere, som du kan sparre og dele erfaringer med.

Det er desuden en fantastisk mulighed for din hvalp at møde andre hvalpe i samme alder. Hvalpen har brug for at blive socialiseret med andre hunde og miljøer for at stå stærkere i sig selv. Din hvalp får desuden en unik oplevelse på klinikken, hvor der kun sker en masse gode ting. Den får dermed et solidt grundlag for at have tillid til dyreklinikken, hvor der er mange forskellige dufte, mennesker og dyr, som ellers kan virke stressende for hunden. Det er også en oplagt mulighed for dig at se bag kulisserne på klinikken, da du får en unik mulighed for at snuse rundt på egen hånd. Det kan være en god hjælp til både dig og din hvalp, at I er trygge og ved hvad I kan forvente ved næste dyrlægebesøg.

Foto: Vodskov Dyreklinik

Foredrag  og mulighed for shopping

Foredraget afholdes af klinikkens to veterinærsygeplejersker og adfærdsnørder, Amanda og Heidi, som også er uddannede hundeadfærdsinstruktører. De vil fortælle, om de mest aktuelle emner om det at have ny hvalp i hjemmet.

De vil bl.a. komme ind på følgende emner:

  • Socialisering
  • Alene-hjemme-træning
  • Aktivering af hvalpen
  • Håndtering
  • Vaccinationsprogram

Aftenen varer cirka. to timer med masser af pauser undervejs, så de små snuder kan undersøge klinikken og lege med hinanden. Du kan endvidere shoppe foder og andre artikler undervejs i løbet af aftenen.

Deltager du til hvalpeaften får du desuden et unikt tilbud, hvor du kan få første måned på VetPlan gratis! Du sparer altså 119 kr. VetPlan er en sundhedsplan til alle hundeejere, hvor du blandt andet kan få din hund vaccineret, 10 årlige negleklip, en fri konsultation, gode rabatter og meget mere for kun 119kr om måneden.

Eventet foregår d. 13/10 fra kl. 18.00-20.00 på klinikkens store afdeling i Vester Hassing, som ligger på Halsvej 258A, 9310 Vodskov.

Læs mere omkring tilmelding inde på Vodskov Dyrekliniks Facebookside.

Foto: Vodskov Dyreklinik

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder