24-årig mand blev frifundet efter voldtægtsdom

20 september, 2022 | 07:00
Vestre Landsret valgte at omstøde en dom og dermed frifinde en 24-årig mand, som ellers var dømt for at voldtage en kvindelig bekendt. Ved Retten i Aalborg blev han idømt to års fængsel, men sidste torsdag forlod han landsretten som en fri mand.
Retten Aalborg
Foto: MinByAalborg

Tidligere på året var en 24-årig mand blevet idømt to års fængsel for voldtægt af en kvindelig bekendt. Manden skulle angiveligt have voldtaget kvinden på bagsædet af en bil i maj 2021. Den anklage holdt dog ikke i landsretten, og torsdag i sidste uge kunne den 24-årige forlade Vestre Landsret som en fri mand.

Landsrettens syn på sagen var helt anderledes end byrettens. Derfor blev dommen fra retten i Aalborg omstødt. Gennem hele forløbet har manden fastholdt sin uskyld. Hans forklaring var, at der var tale om frivillig sex mellem ham og kvinden. Den forklaring godtog landsretten, som altså ikke fandt bevis for, at der var begået voldtægt.

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder