Hvad har du der? Kastanjer er giftige for din hund!

19 september, 2022 | 13:00
Hold snoren ekstra stram, når du er ude at gå i efteråret. Dyreklinikken AniCura i Nørresundby advarer hundeluftere om kastanjer. Ved indtagelse kan det i værste tilfælde have fatale følger for hunden.

Når bladene falder, og solen kaster lange skygger er det hyggeligt at gå en tur med hunden. Som de fleste hundeejere ved, så kan hunde finde på at gnave i de mærkeligste ting, også selv om de risikerer at bliver syge af det.

AniCura advarer hundeejere om at være opmærksomme på hunden, når man er i nærheden af kastanjer. Hestekastanjer indeholder stoffet glycosidet aesculin, der er giftigt for hunde. Særligt er hvalpe og unge hunde udsat for forgiftning ved indtagelse. Det er både selve kastanjefrugten, bladene, blomsterne og barken, der er giftig for hunde.

Hold øje med

Symptomerne for kastanjaforgiftning er:

  • Savlen
  • Opkast
  • Diarré
  • Bugsmerter
  • Nedsat appetit
  • Dehydrering
  • Kramper
  • Lammelse
  • Stivhed
  • Feber

Symptomerne ses typisk 2 dage efter indtagelse, men nogle gange før. I værste fald kan forgiftningen have fatale følger, skriver AniCura.

Hvis man har mistanke om forgiftning bør man straks opsøge dyrlæge.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder