Her får du både gåsehud og kuldegysninger

19 september, 2022 | 08:00
Tør du udfordre dine læsevaner? Så kan det være, at du skal skifte krimien ud med en gyser, når du skal vælge den næste bog til natbordet. Det kan du få hjælp til, når der er Bogcafé på Hovedbiblioteket i Aalborg.
Foto: Billedarkiv

Hvis du er fan af krimier, kan det være, at tiden er kommet til at tage springet videre til gysergenren.

Ifølge Hovedbiblioteket i Aalborg er der masser af grunde til at skifte krimien ud med en gyser:

“En god gyser er langt mere raffineret end en blodig krimi. Gysere har generelt et bedre plot, mere fortælling og en godt fortalt historie, der stikker dybere og udfordrer dig som læser.”

Gys i Glashjørnet

For at overbevise den trofaste krimielsker om gyserens mange facetter, inviterer Aalborg Bibliotekerne til bogcafé under temaet “Gys i Glashjørnet”. Her bliver der plads til at udforske gysergenrens mange psykologiske og makabre afkroge. Aalborg Bibliotekerne garanterer både gåsehud og kuldegysninger til denne omgang bogcafé. Samtidig lover de, at deltagerne er i trygge hænder hos Matilde og Peter, som står for denne bogcafé.

Udover Matilde og Peters trygge hænder vil pianist Cellist Johanne Andersson lægge vejen forbi bogcaféen for at sætte publikum i den helt rette gyserstemning. Her vil hun nemlig spille klaver, så hårene rejser sig.

Om arrangementet

Dato: Fredag den 4. november 2022.

Tid: Klokken 16:00 til 17:15.

Sted: Glashjørnet, Hovedbiblioteket, Aalborg.

Pris: Gratis.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder