Har vi råd til at spare Ungerådgivningen væk?

19 september, 2022 | 19:00
Ungerådgivningen i Aalborg er et hus med mange specialer. De hjælper unge mellem 12-26 år, der allerede er, eller er ved at blive skubbet ud over kanten af samfundet. Men det vil blive sværere i fremtiden.
psykolog, unge, mental hebred, psykisk sygdom
Foto: Billedarkiv

”Vi prøver at sørge for, at livet ikke falder fra hinanden.”

Marianne Gaarde er socialrådgiver hos Ungerådgivningen. Til dagligt hjælper hun unge mennesker med at finde hoved og hale i tilværelsen.

En gruppe med få ressourcer

”Vi ser alle typer problemer her hos os. Her kommer unge, der er prægede af en problematisk opvækst, der døjer med angst og depression, påbegyndt misbrug osv. Det er en blanding af mange problemstillinger vi tager os af.”

For mange unge kan det være svært at danne sig et overblik over hvilke tilbud er tilgængelige, når livet allerede føles tungt. Specielt er det de økonomiske udfordringer, der hænger sammen med at få hjælp til sit mentale helbred, som kan sætte en stopper for de unges forsøg på at opsøge hjælp.

Prisen for en time hos psykolog i Aalborg ligger gennemsnitligt på omkring 1000 kroner. Dette gør også målgruppen særligt sårbar, da mange af dem er under uddannelse.

”Er man inden for målgruppen, så er der hjælp at hente hos os. Vi tilbyder åben rådgivning, hvor man kan få op til fire samtaler om ens situation. Derefter kan man blive henvist til vores længevarende rådgivning, hvor man vil blive tildelt et samtaleforløb i op til 6 måneder.”

Et stigende behov

Og behovet blandt de unge i Aalborg er stort. Ungerådgivningen har over de sidste 3 år haft 900 henvendelser i gennemsnit til den åbne rådgivning, samt 200 unge i behandling årligt i længerevarende rådgivning.

Men selv om behovet er stort er der er ikke mange varme hænder til at løfte opgaven. Ungerådgivningen er sammensat af faglærte med mange forskellige kompetencer såsom psykologer, socialrådgivere, pædagoger samt én læreruddannet.

I den åbne rådgivning er 7 personer ansat, en af dem på 16 timer. I den længerevarende rådgivning finder man 5 personer, hvoraf to af dem arbejder på nedsat tid.

”Udbud og efterspørgsel hænger ikke sammen. Der er simpelthen ikke ressourcer nok,” lyder det fra en frustreret Marianne Gaarde.

Sparekniven skærer dybt

Med udsigt på en besparelse 1,5 millioner kroner står Ungerådgivningens budget til at gå fra 2,6 millioner kroner om året til 1,1 millioner kroner.

”Vi bliver reelt set nødt til at lukke ned for den længevarende rådgivning for unge over 18. Det vil sådan set resultere i, at endnu flere unge bliver tabt på gulvet, og at man skal postere endnu flere penge i at hjælpe dem på længere sigt.”

Ungerådgivningen fungerer som en bro mellem unge og den ordinære psykiatri. Og målet er dermed at gribe ind før ambulant behandling bliver nødvendig. For at få adgang til psykiatrien kan være et problem for mange.

”Der er en forventning om, at man er afprøvet inden man kommer i behandling inden for psykiatrien, og derfor bliver mange over 18 afvist. Men man kan ikke danne sig et symptom billede på fire samtaler, og det præsenterer derfor endnu flere udfordringer for det unge. Hvilken 20-årig under uddannelse har 4000 kroner om måneden til psykologbehandling? Hvor mange familier har 4000 kroner ekstra i budgettet?”

Dystre udsigter

Og Marianne er bekymret for, at tendensen for det stigende pres på psykiatrien og de unge vil fortsætte i fremtiden.

”De unge i dag bliver stillet en række krav om, at de skal præstere hele tiden. Hvor end de vender sig hen, så bliver der stillet krav. Tempoet i samfundet er så højt, at falder man af vognen, så er man bange for aldrig at komme med igen. Vi ser at kompleksiteten af de unges problemer er blevet værre. Det er ikke kun et problem, de har med til os.”

Står du eller en du holder af og mangler hjælp, så kan du finde oplysninger om Ungerådgivningen her!

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder