Glemmer du, så husker jeg

18 september, 2022 | 16:00
Den 24. september er der international Alzheimers dag. I den anledning er der Huskedag i Folkekirkens Hus på Gammeltorv i Aalborg. Det er gratis at deltage til denne hyggelige og lærerige dag.
Foto: Billedarkiv

Flere end 80.000 danskere lider af Alzheimers, også kendt som demens. Det betyder, at der er cirka 400.000 danskere, som er pårørende til en person med sygdommen.

Årsagen til at Alzheimers opstår er stadig ukendt. Der er heller ikke fundet en kur mod demenssygdomme, som stadig er fremadskridende.

Derfor har man dedikeret en hel dag til Alzheimers, så der kan komme fokus på sygdommen, der rammer så mange mennesker hver eneste dag. I anledning af den Internationale Alzheimersdag inviterer Aalborg Kommune til Huskedag i Aalborg.

Bliv klogere på den sunde hjerne

Huskedagen er for mennesker, som er ramt af Alzheimers, deres pårørende og andre interesserede. I år er dagens tema “Den sunde hjerne”.

På dagen vil det være muligt at besøge en række stande. Her vil Aalborg Kommunes Videnscenter for demens, Alzheimerforeningen og De Samvirkende Menighedsplejere i Aalborg blandt andet være repræsenteret.

Derudover afholdes der foredrag ved læge Ruth Frikke-Schmidt, som vil tale om bedre hjernesundhed og eventuelle muligheder for at forebygge demens. Vibeke DrevsenBach går også på scenen med foredraget “Kan man blomstre med demens?” 

Dette og meget mere kan du opleve på Huskedag i Aalborg 2022, som finder sted den 24. september fra klokken 09:30 til klokken 12:55. Folkekirkens Hus danner rammen for denne hyggelige og lærerige dag, hvor det er gratis at deltage.

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed
Relateret Kulturpartner

Mest læste nyheder

Seneste nyheder