AaB i ny nedtur

17 september, 2022 | 19:30
Erik Hamrén magien udeblev, da AaB leverede en af sæsonens ringeste præstationer mod AGF
AaB
Foto: MinByAalborg

Man skulle tro motivationen var i top for AaB-spillerne. Ny træner at vise sig frem for og på besøg hos ærkerivalerne . Men det var vanskeligt at få øje på.

Første halvleg var en lang ørkenvandring, hvor AaB var mere end sjældne gæster hvor det gjorde ondt for værterne. AGF havde mest spil og de fleste chancer uden det blev rigtig farligt. Det lignede hvad det var i de første 45 minutter. To formsvage mandskaber.

Hamrén havde valgt at spille uden en deciderede angriber og det så ikke ud til at være løsningen. Allan Sousa havde en forkølet afslutningen og Lucas Andersen en mulighed der kunne være blevet rigtig stor, men anføren snublede i bolden.

Ørkenvandring

I modsat ende prøve AGF, men hjemmeholdet lignede også et hold ramt på selvtilliden med tre nederlag i træk. En enkelt stor chance blev det dog til, men her forhindrede en refleksredning fra Josip Posavec en 1-0 føring til hjemmeholdet.

I anden halvleg gav han til gengæld en unødvendig retur på et forkølet langskud fra Sigurd Haugen, som Kevin Yakob var over og herefter fandt Patrick Mortensen også stod der 1-0.

Opgivende gæster

Nu virkede nordjyderne totalt opgivende og så kunne Patrick Mortensen ligeså godt gøre det til 2-0. Denne gang kunne angriberen sætte panden på et indlæg og helt ugeneret heade aarhusianerne i front med 2-0.

Det skulle også blive til 3-0

Yann Aurel Bisseck løb en halv banelængde med Pallesen på slæb som tilskuer. Han ramte stoplen også kunne Kevin Yakob gøre det til 3-0. Katastrofalt forsvarspil fra nordjyderne. Ingen vilje og ingen gejst.

Debut-scoring

En reducering skulle det dog blive til. Jeppe Pedersen kom ind fra bænken og scorede sidst første mål i Superligaen. Den 21-årige tidligere Vendsyssel-spiller kom på banen, og to minutter senere stod der 3-1.

Efter 10 runder har nordjyderne nu ni point og er for alvor presset inden de i næste runde tager mod OB hjemme.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder