Vilde katte skal på Finansloven

16 september, 2022 | 20:00
Tre nordjyske katteorganisationer er gået sammen om et borgerforslag, der skal sætte indfangning af vilde katte på Finansloven. MinVenKatten Hobro, Hittekat og Nordjyllands Hittekilling håber på at nå de 50.000 underskrifter, der skal til.
Vilde katte skal på Finansloven
Foto: Billedarkiv

I dag er det frivilligt for landets kommuner, om de ønsker at indgå aftale om indfangning af vildtlevende katte. Det er derfor en udgift, der ofte bliver nedprioriteret i de kommunale budgetter, og i dag har ca. 35 af landets kommuner ingen aftale om at indfange katte. Det resulterer med, at det flyder med vildtlevende katte i disse kommuner. Det vil tre nordjyske katteorganisationer, MinVenKatten Hobro, Hittekat og Nordjyllands Hittekilling, forsøge at komme til livs ved at sætte emnet på Finansloven.

Borgerforslag

De tre organisationer er gået sammen om at stille et borgerforslag, de håber, vil nå hele vejen til budgetbordet. I borgerforslaget fremgår det blandt andet:

“Alle kommuner skal derfor have en katteaftale, og midlerne til dette skal sikres gennem finansloven. De frivillige kommuneaftaler om indfangning af katte skal afløses af en lov, der sikrer at alle landets borgere har samme rettigheder”

I de kommuner, der på nuværende tidspunkt har indgået aftale med om indfangning af vildtlevende katte, kan borgere henvende sig og bede om hjælp til indfangning af vildtlevende katte uden beregning. I de øvrige kommuner må borgere selv betale eller leve med generne.

Du kan se forslaget her. Det kan støttes frem til marts 2023. Der er behov for 50.000 underskrifter for, at forslaget tages videre op.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder