Selvværdet lider – især hos kvinderne

16 september, 2022 | 16:00
For nylig kom det frem, at kun hver anden pige i 8. klasse er glad for, hvem hun er. Problemet stiger med alderen. Vi har taget en snak med coach Louise Bjerre fra Nørresundby, der sagtens kan genkende problemet, fra sit daglige arbejde.
Hver femte dansker har lavt selvværd
Foto: Billedarkiv

Nye tal fra Børns Vilkår fortæller, at kun hver anden pige i 8. klasse, har det godt med hvem hun er. Tallene viser også, at problemet bliver større i takt med, at pigerne bliver ældre. I panelundersøgelsen fremgik det eksempelvis, at 73 % af de adspurgte piger i 4. klasse, havde det godt med dem selv, hvor tallet i 7, klasse var dalet til 51 %. Det gælder dog langt fra kun piger i folkeskolealderen. I Nørresundby hos Louise Bjerre, der har flere forskellige coachinguddannelser bag sig samt er i gang med en psykoterapeutuddannelse, kan hun tydeligt genkende billedet hos de voksne kvinder, der kommer til hende for hjælp. Samtidig oplever hun også en stigende tendens til, at kvinderne der har brug for hjælp, bliver yngre og yngre. Hun arbejder dagligt med netop selvværd, selvbillede og livsstil gennem samtaleterapi, der er en kombination af terapi og coaching.

En følelse af utilstrækkelighed

Ifølge Louise Bjerre har problemet nok altid været der i større eller mindre grad. Der er kommet mere fokus på det, fordi det er et så stort problem for mange. Men følelsen af utilstrækkelighed er ikke hverken ukendt eller et nyt fænomen. Når kvinder opsøger netop coaching, handler det ofte om at gøre noget ved følelsen af utilstrækkelighed der hæmmer dem i deres liv og dagligdag.

“Et problem som jeg ser, der går igen og igen er det at “dulme”. Om det så er med mad, sex, alkohol, stoffer, opmærksomhed fra partnere eller noget helt andet. Det at dulme de følelser og kropslige reaktioner som kommer i forbindelse med utilstrækkelighedsfølelsen over krop og selvværd er noget, som jeg bruger mange sessioner på at arbejde med piger og kvinder om. De mangler redskaber til at være i følelserne og viden om, at det er helt normalt at fx. have følelser eller blive ked af det. ” fortæller hun.

Tegn på lavt selvværd

Der er mange tegn, der kan lede tankerne mod lavt selvværd, men nogle af dem der oftest ses er disse:

  • Tvivl
  • Tomhed
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Anspændthed
  • Jalousi
  • Problemer med at sætte grænser
  • Tanker om hvad andre tænker om en
  • Høje krav til én selv

Hvordan løser vi problemet

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan vi løser problemet med lavt selvværd, for det afhænger af mange ting – både årsager og den individuelle person. Men en stor hjælp kan for nogle ligge i at blive bevidst om hvordan vi taler til og om os selv. Hvad end vi vil være ved det eller ej, har de fleste af os en indre stemme, der er med hele tiden. Ser vi nu godt nok ud i det her tøj. Ser bagdelen for stor ud. Hvad med strækmærkerne og appelsinhuden. Er vores personlighed for meget eller for lidt. Sagde vi noget dumt. Den indre dialog er overvejende yderst selvkritisk, hvilket kan være skadeligt for selvværdet. Vi kan derfor med fordel starte med at kigge på, hvordan vi taler med os selv på.

“Øvelsen ligger i, at begynde at tale til sig selv som man gør til sine venner/veninder/familiemedlemmer. Med kærlighed, omsorg og fokus på alt det som man har, er og kan i stedet for det man ikke føler man har, er eller kan. Alle fortjener at give kærlighed til sig selv. Fokus på selv-kærlighed – og de handlinger, som giver det” lyder et råd fra Louise Bjerre.

Girl Talk – for alle piger mellem 12-24 år

Er du selv en ung pige i alderen 12-24 år, er du forælder til en eller kender nogen der måtte have brug for nogen at vende ting med, så kan du altid rette henvendelse til Girl Talk. Her sidder kompetente mennesker klar via chat, brevkasse og fysiske fællesskaber.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder