Så bliver det ikke grønnere

14 september, 2022 | 09:00
Hos Børnehaven Smedegården i Aalborg Øst bliver det ikke grønnere. De er en af de første danske institutioner, som har kvalificeret sig til Friluftrådets tre Grønne Spirer Flag.
Tag børnene med på naturskattejagt i børnebiblioteket
Foto: Billedarkiv

De får ikke kun et, men hele tre grønne flag hos Børnehaven Smedegården i Aalborg.

Det skriver Aalborg Kommune på deres Facebook-side.

Flaget symboliserer, at institutionen, som en af de allerførste i landet, har kvalificeret sig til Friluftrådets tre Grønne Spirer Flag. Det betyder, at børnehaven har udmærket sig indenfor deres store arbejde med naturen, deres arbejde med menneskets 18 grundbevægelser og deres særlige fokus på bæredygtighed.

De tre flag samles dog under ét grønt flag, som i fremtiden vil vaje over børnehaven. Flaget blev fejret med et brag af en flaghejsningsfest og is i massevis.

Det grønne er blevet en del af hverdagen

Den grønne hverdag er blevet en del af børnelivet hos Børnehaven Smedegården. Vejen dertil er blevet banet af alt fra en hel masse krible-krable eksperimenter til en bæredygtig legeplads. Herimellem har der også været fokus på affaldssortering og dyrkning af grønt.

Aalborg Kommune afslutter opslaget med at ønske Børnehaven Smedegården stort tillykke med det grønne flag.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder