Det bliver mere skræmmende end nogensinde

13 september, 2022 | 10:00
Traditionen tro inviterer Aalborg Kongres og Kulturcenter (AKKC) til Horror Night. Dette års udgave bliver mere skræmmende end nogensinde, lover Aalborg Karneval, som arrangerer eventet.
Foto: Billedarkiv

Endnu engang kan du få en hårrejsende oplevelse i de underjordiske gange under Aalborg Kongres og Kulturcenter, når der er Horror Night i oktober 2022.

Aalborg Karneval, som er arrangøren bag Horror Night 2022, sørger for, at du på egen krop vil opleve nogle af de skræmmende ulykker og sande spøgelseshistorier, der har fundet sted i AKKC gennem tiden.

Sidste år var oplevelsen mere skræmmende end nogensinde. I år lover arrangørerne, at det bliver endnu vildere. Alment kendte og uhyggelige historier om Aalborg Kongres og Kulturcenter bliver levendegjort, når publikum blandt andet kan møde Den Hovedløse Tjener, som på tragisk vis mistede livet i en elevatorulykke for nogle år siden.

De kilometerlange gange, som normalt er lukkede for offentligheden, bliver åbnet, når der er Horror Night hos Aalborg Kongres og Kulturcenter. Fire aftener i oktober måned står dygtige og uhyggelige aktører klar til at skræmme livet af alle, der vælger at bevæge sig gennem de skumle gange under AKKC.

Du kan læse mere om Horror Night og bestille billetter til det uhyggelige arrangement lige her.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder