Aalborg Karneval afslører næste års tema

13 september, 2022 | 07:00
Endelig kan du komme i gang med at planlægge kostumet til næste års karneval, hvis du gerne vil følge temaet, som netop er blevet offentliggjort.
Foto: MinByAalborg

Tiden er kommet til at udløse spændingen for de forventningsfulde karnevalsgæster til næste års karneval.

Guld, glitter og genbrug er navnet på temaet til Aalborg Karneval 2023.

Det har foreningen Aalborg Karneval offentliggjort på deres Facebook-side mandag eftermiddag.

Opslagets kommentarfelt flyder allerede over med utallige muligheder for, hvordan udklædningen kan se ud, hvis man som karnevalsgæst gerne vil følge det skinnende tema.

Temaet er som altid til fri fortolkning, og traditionen tro vil vi sikkert se tonsvis af gode bud på, hvad guld, glitter og genbrug helt præcist betyder, når Aalborgs største folkefest endnu engang rammer byen den 27. maj 2023.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder