Tirsdags truthorn

12 september, 2022 | 20:00
Tirsdagen står for døren. Og hvad bedre at se frem til, end et overflødighedshorn af kulturelle muligheder. MinByAalborg har udviklet en fremragende eventkalender, hvor du kan boltre dig i mulige events du kan tage til i din by Aalborg – og omegn.
Foto: MinByAalborg

Der er lidt til enhver smag i dagens udpluk. Hvad enten du er til events du kan indtage mens du forholder dig mere eller mindre passiv – om du helst vil yde noget for dit input -om du er til gys eller sang. Hvis du er taktisk, kan du nå det hele og få en uforglemmelig tirsdag fuld af indtryk.

MARATONSANG MED FRODE MULDKJÆR OG KNUD-ERIK THRANE 

Så er der igen mulighed for at opleve en Maratonsangdag i Nordjylland. Dagen lang vil der blive sunget fra højskolesangbogen, og der vil blive fortalt historier om de enkelte sange. Fra kl. 10 til kl. 17 vil der blive sunget morgensange, sange om tro, forår, sommer, sprog, ånd, frihed, fællesskab og kærlighed. 

Sted: Folkekirkens Hus

Tid: 10:00 – 17:00

Pris: Gratis

KUNSTNERISK VÆRKSTED: SUMINAGASHI – MEDITATIV MARMORERING 

Suminagashi, som betyder flydende blæk, er en flere tusinde år gammel japansk teknik til indfarvning af papir, hvor pensler med blæk forsigtigt dyppes i vandkar, så sortfarvede ringe opstår. Farverne flyder ud på overfladen og spreder sig gradvist ud, hvorefter du med enkelt værktøj kan lave smukke, marmorerede mønstre i den flygtige overflade, som du derefter kan overføre på papir. 

Sted: KUNSTEN

TID: 17:00 – 19:00 

Pris: 100 DKK

ONDSKABENS HOTEL

CINEMATEKET I BIFFEN er stedet, hvor du hver tirsdag og andre udvalgte dage kan opleve filmhistoriens vigtigste værker og nye filmperler. Filmene udvælges af Cinemateket og Biffen i fællesskab og vises i Biffen. Ofte suppleres filmene med introduktion, mad eller musik, der løfter oplevelsen.

Ondskabens hotel i Biffen. Forfatteren Jack (Jack Nicholson) påtager sig, i selskab med sin kone og lille søn, jobbet som vicevært på et isoleret feriehotel uden for sæsonen og rammes snart af en tiltagende sindssyge. Hotellet med dets kæmpehall og labyrintiske gange (som sønnen Danny cykler rundt i) spiller en altafgørende rolle for uhyggen. 

Sted: BIFFEN

TID: 18:30 – 20:45 

Pris: 100 DKK

LIVE MUSIK // CALUM LAND 

Hans repertoire dækker over ældre sangere som Elvis og Roy Orbison men han synger også numre fra nyere kunstnere som Oasis og Jake Bugg. Hans naturlige charme og lækre stemme smitter af på publikum, og det er svært ikke at synge med, når først Calum spiller pubben op. 

Sted: Old Irish Pub

Tid: 21:00

Pris: Gratis

Se alle de andre lækre events i kalenderen her.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder