Regeringen ønsker tryghedsvagter i udsatte områder

12 september, 2022 | 11:00
Kommunerne skal ifølge regeringen nu have mulighed for at indsætte tryghedsvagter i områder, der er præget af utryghed.
DSB banegård
Foto: MinByAalborg

Regeringen har i dag mandag, sendt et lovforslag i høring omkring såkaldte tryghedsvagter. Regeringens ønsker en forsøgsordning, der skal løbe over tre år fra 1. juni næste år. Det skriver /ritzau/

Tryghed for alle

“Det offentlige rum skal være trygt for alle. Derfor vil vi nu skabe mulighed for uniformerede kommunale vagter i det offentlige rum” udtaler justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Tryghedsvagter er ikke et nyt koncept. I august blev der indsat tryghedsvagter på S-togsnettet, hvor de patruljerer især i aften- og nattetimerne.

“Kommunerne skal også have mulighed for at supplere det tryghedsskabende arbejde med tryghedsvagter, der kan være synlige i områder med udendørs fester eller områder med særlig risiko for indbrud”  siger ministeren.

Frustration i kommunerne

Flere kommuner oplever problemer med indbrud og med støjende unge, der holder fester på gaden og i parker.  Der var derfor et ønske om at indsætte private vagtværn eller tryghedsvagter, der kunne supplere politiets arbejde. Her har flere borgmestre efterfølgende udtrykt deres frustration over, hvad de opfatter som langsommelighed fra Folketingets og regeringens side

I 2020 var der faktisk et politisk flertal for en såkaldt tryghedsordning, men siden lykkedes det ikke for forligsparterne at nå til enighed om, hvordan ordningen konkret skulle udformes. Det skyldes blandt andet politisk uenighed om, hvorvidt tryghedsvagter skal kunne udskrive bøder og gøre brug af droner

 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder