Fine bygninger på attraktiv grund omdannes til boliger

12 september, 2022 | 08:00
På toppen af Lindholm Kridtgrav ligger der et par gule bygninger, som i øjeblikket huser Botilbuddet Syrenbakken. I 2023 forventes botilbuddet at flytte adresse, hvilket giver plads til at omdanne de fine bygninger til boliger.
Foto: Billedarkiv

De gule bygninger har udsigt til Lindholm Kridtgrav på den ene side og Limfjorden på den anden. De fleste drømmer om udsigt til vand, når de kigger på bolig. Derfor kan man let betragte disse bygninger som attraktive.

I øjeblikket er bygningen hjem for beboerne på Botilbuddet Syrenbakken. Men i 2023 forventes dette at ændre sig, eftersom botilbuddet skifter adresse. Herefter er forhåbningen, at bygningerne omdannes til boliger, hvilket gør det muligt for andre at flytte ind i de fine bygninger med den smukke udsigt.

En lille perle

Hvem der kommer til at eje bygningerne er endnu ikke bestemt, da de skal udbydes til højestbydende, som ønsker at etablere boliger.

Det fortæller rådmand for By og Land Jan Nymark Thaysen (V) til det regionale mediehus.

I samme omgang fortæller han, at hans forventning er, at der er flere interesserede købere til grunden, som vil etablere lejeboliger. Helt konkret siger han følgende:

“Det er en lille perle, der ligger der, så den har jeg en forventning om, at der er nogen, der kan se et potentiale i.”

Om rådmandens forventning bliver mødt, må tiden vise.

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder