Det er 80erne om igen

12 september, 2022 | 15:00
Husker du 1983? Savsmuldstapeternes storhedstid, flot Playmobildukke-hår og smagfuld champignonpaté til frokost? Det er ret hipt at lade sig inspirere af stilen fra 80erne i disse år.
Foto: Billedarkiv

1983 var også en tid med tårnhøj inflation – ligesom det er nu.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort forbruger- og nettoprisindekset for august 2022, og her viser det sig, at det samlede forbrugerprisindeks steg med 8,9 procent i august i forhold til samme måned året før. 

Prisstigninger af den kaliber er ikke set siden januar 1983, hvor årsstigningen var 9,0.  

Det er særligt prisstigninger på varer som el, fødevarer og energi, der har trukket priserne op det seneste år. 

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er det ikke utænkeligt, at prisstigningerne vil nå et endnu højere niveau de næste måneder og at de vil runde de ti procent.

Del |

Kilde: Via Ritzau

Mest læste nyheder

Seneste nyheder