Redningshelikopteren fløj lavt over Limfjorden

11 september, 2022 | 13:43
Søndag formiddag har en del aalborgensere set redningshelikopteren flyve lavt over Limfjorden. Der var tale om en kvinde, som var faldet, mens hun var ombord på et skib og havde brug for hjælp til at komme i land.
Politibil
Foto: MinByAalborg

Søndag klokken 11:16 modtog Nordjyllands Politi en 112 meldning om en redning ved Limfjorden.

Det udtaler vagtchef Mads Hessellund.

Han fortæller yderligere:

“Der var tale om en kvinde, som var faldet, mens hun var ombord på et skib. Hun havde brug for hjælp til at komme i land. Redningshelikopteren fløj ud, da der var mulighed for, at de fik brug for den som assistance.”

Det blev dog ikke aktuelt i denne omgang, da skibet selv sejlede kvinden ind til kajen, hvor hun blev fragtet med ambulance til skadestuen. Der er ikke yderligere oplysninger om hendes tilstand.

Faldet foregik på skibet, og ingen personer var i vandet, understreger vagtchefen.

Politiet rykkede også ud med blå blink, men der blev heller ikke brug for deres hjælp i forbindelse med redningen.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder