F-16 fly i aalborgensisk luftrum

11 september, 2022 | 12:00
På mandag kan du tage ud og få et glimt af F-16 fly, der suser gennem luften, når Flyvestation Aalborg får besøg fra Skrydstrup.
Foto: Billedarkiv

Mandag den 12. september vil der være to demonstrationsflyvninger med F-16 fly hen over Flyvestation Aalborg.

Det skriver flyvestationen i et opslag på deres Facebook-side.

Her trænes der et godkendt demonstrationsprogram til opvisning. Her kan publikum se samtlige af F-16 flyets facetter og manøvremuligheder. Dette program stiller store fysiske og sikkerhedsmæssige krav til både fly og pilot. Derfor skal det gennemøves med jævne mellemrum.

F-16 flyene optræder til air-shows, som typisk finder sted i sommerhalvåret.

Her kan du spotte flyene

Hvis du vil ud og se, når F-16 flyene folder sig ud i fuld flor, kan du køre ud til Aalborg Lufthavn, hvor der er mulighed for at få et glimt af flyene fra parkeringspladsen.

Flyvestation Aalborg beklager de støjgener, at mandagens demonstrationsflyvninger måtte give.

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder