5 tips til haven i september

11 september, 2022 | 06:00
Der er mange ting, du med fordel kan gøre ved haven i september. Der er både ting der bør høstes, beskæres og deles. Her guider vi dig med 5 tips til haven i september.
5 tips til haven i september
Foto: Billedarkiv

Vi er gået fra sommer til efterår, og det betyder mange ting for haven. Der er ting, der bør beskæres, andre bør omplantes og nogle skal helt klart høstes. Andet kan måske nu med fordel sættes, ligesom sommerblomster bør sikres mod den første frost. Nedenfor får du 5 tips til haven i september måned.

1. Høst æbler

Æblerne er efterhånden godt modne og høstklare. Når de let slipper grenen, er de klar til at blive plukket og enten spist med det samme eller gemt til senere brug. Vær opmærksom på æblesorterne alt afhængig efter, hvad de bedst egner sig til.

2. Så nyt græs

September er en god måned til at så græs, hvis græsplænen mangler krudt, eller du skal plante nyt. Jorden er stadig varm nok til at kunne så i, og samtidig er den godt fugtig. Få sat nyt græs inden den første nattefrost rammer.

3. Fjern ukrudtet

Der går ikke længe, før den første frost rammer, og meget holder op med at gro. Derfor er det en fordel at fjerne så meget som muligt af ukrudtet nu, for at have det lettere, når vi igen skriver forår.

4. Beskær havens træer

September er sidste udkald for at beskære en række træer som f.eks. birk, ahorn, valnød eller kirsebær. Få derfor sat gang i beskæringen, hvis det er tiltrængt.

5. Dæk sommerblomster til

Det kan stadig føles lunt og sommerligt til tider, men vi skriver efterår. Det betyder, at frosten snart gør sit indtog. Lige pludselig kan det blive for koldt for sommerblomsterne. Kom derfor i gang med at gøre klar, så de overlever. Du kan med fordel bruge plastik eller fiberdug til at få dækket dem til med, så de ikke går til i den kommende kulde.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder