Risiko for metalstykker i fransk gedeost fra Lidl

10 september, 2022 | 21:30
Lidl Danmark tilbagekalder Chêne d’argent – Fransk gedeoste-rulle 200 g fra leverandør Société Fromagère de Riblaire med sidste anvendelsesdato 06.10.2022, 11.10.2022 og 15.10.2022, da der er risiko for metalstykker i produktet.

Produktet bærer sundhedsmærket FR 79.299.001 CE. Det kan ikke udelukkes, at der findes metalstykker i produktet. 

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omhandler udelukkende Fransk gedeoste-rulle af mærket ”Chêne d’argent” med sidste anvendelsesdato 06.10.2022, 11.10.2022 og 15.10.2022. 

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon. 

Produktet har været solgt i Lidl-butikker over hele landet. 

Lidl Danmark beklager de gener, som dette måtte medføre. 

Del |

Kilde: Via Ritzau
Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder