Sogneeftermiddag med rugbrødsjournalist i Nørre Tranders Kirkecenter

9 september, 2022 | 08:30
Hasse Boe besøger Kirkecenteret i Nørre Tranders med dobbelt foredrag. Her kan du opleve både "Rugbrødsjournalist blandt stjerner" og "Kongelige, kendte og kunstnere".
Kilde: Billedarkiv

Hasse Boe har en lang journalist-karriere bag sig. Som ung arbejdede han i Aarhus, hvor han var med til at dække Aarhus’ kulturelle opblomstring i 70’erne. Her mødte han flere danske og internationale stjerner, som stadig er kendte den dag i dag.

Under første foredrag “Rugbrødsjournalist blandt stjerner” får du et indblik i Hasse Boes oplevelser som journalist, da han skrev for Demokraten i Aarhus. Her kan publikum opleve en autentisk fortælling, som levendegøres med fotos.

Anden halvdel af foredraget bærer navnet “Kongelige, kendte og kunstnere”. Her fortæller Hasse Boe om tv-møder med kendte personligheder som creme-kongen Ole Henriksen og Danmarks nationalskjald Kim Larsen. Det hele suppleres med fotografier og tv-klip.

Efter foredragene står Hasse Boe klar til at besvare spørgsmål om sin farverige karriere som “rugbrødsjournalist”.

Om foredragene

Dato: Torsdag den 15. september

Tid: Klokken 14:30

Sted: Kirkecenteret i Nørre Tranders, Aalborg Øst.

Pris: 30 kroner (inklusiv kaffe og brød)

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder