Øget efterspørgsel på nordjyske lejeboliger

9 september, 2022 | 06:00
En analyse fra EjendomDanmark viser at det danske lejemarked fortsat er præget af boligmangel, men at chancerne for at finde en lejebolig er størst i Nordjylland.
Foto: MinByAalborg

Mange danskere vælger fortsat at bo til leje, og andelen af ledige lejeboliger er det seneste år faldet med 0,8 procentpoint. 

I Region Nordjylland er chancerne for at finde en ledig lejebolig størst, men i løbet af det seneste år er der også her blevet væsentligt færre at vælge imellem. Tomgangsopgørelsen viser nemlig et fald på 1,1 procentpoint på blot ét år, og således ligger tomgangen nu på 6,0 % i den nordjyske del af landet. 

“Som den største by i regionen er Aalborg naturligvis et trækplaster, og her har der været gang i byggekranerne. Tomgangen falder både i Aalborg og i den resterende del af Nordjylland,” siger Peter Stenholm, adm. Direktør for EjendomDanmark. 

Hovedstadens lejeboliger er de mest eftertragtede 

I hovedstaden går man endnu engang et efterår i møde, hvor kun få lejeboliger står tomme. Tomgangsprocenten her ligger på blot 2,3 %, hvilket betyder, at det fortsat er i denne del af landet, at der er færrest ledige lejeboliger. Det er et fald på 1,4 procentpoint sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. 

Del |

Kilde: Via Ritzau

Mest læste nyheder

Seneste nyheder