Spisetid i børnehøjde på Trekanten

8 september, 2022 | 09:30
Kom til Spisetid i børnehøjde på Trekanten. Her serveres der tidlig aftensmad, inden bibliotekar Helle Momme kommer og fortæller om brætspil, billedbøger og godnathistorier.
Foto: Billedarkiv

Som noget nyt har Trekanten arrangeret deres kendte Spisetid i børnehøjde. Her serveres aftensmaden allerede klokken 17, så familiens mindste kan være med til det efterfølgende arrangement. Det er muligt at spise til normal spisetid klokken 18 uden arrangementet.

Denne gang kommer Bibliotekar Helle Momme og fortæller om brætspil, billedbøger og godnathistorier, som er nogle af de spændende ting, at familiens mindste kan låne på biblioteket.

Helle Momme medbringer det bedste udvalg af bøger til højtlæsning, som hun vil fortælle om. Derudover viser hun brætspil frem, som familiens mindste kan deltage i. Sidst men ikke mindst har hun pakket sprogkufferterne, som er fyldt med bøger og spil om et bestemt tema eksempelvis børnehaveopstart. Her kan forældre få et indblik i hvad en sprogkuffert kan bidrage med. Afslutningsvis vil der være en lille historie.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder