Politi leder fortsat efter den 56-årige Erik Fligor fra Aalborg

8 september, 2022 | 14:52
Politiet er i dialog med Missing People om 56-årige Erik og beder fortsat offentligheden om hjælp
Erik
Foto: Nordjyllands Politi

Siden mandag den 5. september 2022 har Nordjyllands Politi ledt efter den 56-årige Erik Fligor fra Aalborg, der ikke er set siden, han pågældende mandag gik tur på Mølleparkvej i Aalborg. De pårørende er meget bekymrende for ham.

Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der benytter lejligheden til, igen, at række ud til offentligheden. Han opsummerer efterforskningen sådan:

Politiet forfølger flere spor

”Vi ser med stor alvor på sagen, og vores patruljer har, siden vi modtog anmeldelsen, ledt intenst efter ham, og efterforskningen forfølger forskellige mulige spor, blandt andet på baggrund af henvendelser fra offentligheden, men vores efterforskning i sagen har desværre endnu ikke givet os et gennembrud.”

Derfor opfordrer Michael Karstenskov borgerne til straks at rette henvendelse til politiet på telefon 114, hvis man har set den savnede – eller hvis man i øvrigt har andre informationer om, hvor Erik have taget ophold.

Ring til politiet, ved du noget

”Ring til os med det samme på 114 – og gør det hellere en gang for meget end en for lidt. Det kan nemlig være lidt præcis din lille oplysning, som bidrager til sagens opklaring,” lyder den helt klare anbefaling fra efterforskningslederen.

Politiet har – siden den savnede gik mandag på Mølleparkvej i Aalborg – ingen viden om, hvor hans færden præcist gik hen.

”Derfor søger vi bredt, og vi er i den forbindelse også i dialog med organisationen Missing People, der støtter og hjælper. Vi opfordrer desuden borgerne til at kigge i baggårde, skure, udhuse, m.m. for  at se, om den savnede skulle være der,” siger Michael Karstenskov.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder