“No makeup”-looket hitter

8 september, 2022 | 06:30
Ifølge makeupartist er det no-makeup looket, som hitter i øjeblikket. Det gør makeup-rutinen meget simpel, da du kun skal bruge få produkter for at opnå det. Særligt et produkt er et musthave til dette look.
Foto: Billedarkiv

Skal din makeup være moderigtig, så skal du gå efter no-makeup looket. Ved brug af få produkter kan du roligt lade din sensommerglød skinne igennem og lade den være bærende.

Med en farvet dagcreme sikrer du dig en let dækning. Makeupartist og Nordic Senior Artist hos MAC, Vilde Feste fortæller alt, der er at vide om cremen.

Kært barn har mange navne, hvilket også gør sig gældende for den farvede dagcreme. Nogen kender den som CC og BB-creme, mens andre kalder det en farvet solcreme. Vilde Feste forklarer forskellen her:

“CC står for colour correct og farvekorrigerer hudens undertone og neutraliserer rødme, BB er forkortelse for ’beauty balm’ så de findes i forskellige varianter og har bedre dækkeevne end en klassisk farvet dagcreme eller farvet solcreme. Farvet solcreme er gode til at give ekstra glød og kulør i kun et trin.”

Derfor skal du vælge den creme, som har den funktion, som du har brug for. Ifølge makeup-artisten kan alle tre cremer også bruges i en samlet kombination. I stedet for at tænke på navnet, skal du overveje, hvad produktet kan, og hvad der passer til dit budget.

Del |

Kilde: ELLE

Mest læste nyheder

Seneste nyheder