Frist for støtte gennem Aalborg Zoos Naturbevarelsesfond

8 september, 2022 | 11:00
Aalborg Zoo Conservation Foundation (AZCF) er en naturbevarelsesfond, der har til formål at støtte projekter, der afvikles i samarbejde med Aalborg Zoologiske Have til gavn for dyr i Aalborg Zoologiske Have eller til gavn for truede dyrearter.
Foto: Billedarkiv

Aalborg Zoo Conservation Foundation (AZCF) blev stiftet i 2014 og støtter hvert år projekter, der ligger inden for AZCF’s formålsbestemmelse. Det er projekter, der er til gavn for dyr i Aalborg Zoologiske Have og/eller projekter til gavn for truede dyrearter, som Aalborg Zoologiske Have støtter. Du har mulighed for at blive støttet af AZCF, hvis du har et projekt, der lever op til kravene og du når det inden fristen.

Krav for støtte:

Ifølge Aalborg Zoos hjemmeside kan der søges støtte til direkte udgifter, som er relateret til projektet – dog ikke til egen løn, overhead, individuelle Ph.D og Post. Doc stipendier. Ej heller til effekter som personlige computere, studierejser og publikationsudgifter, som ikke har relation til et projekt støttet af AZCF. Der kan søges én gang årligt og til tilskud op til 150.000 kr. pr. projekt.

Ansøgningen til støtte skal indeholde:

  • Navn og adresse på ansøger (samt evt. institution)
  • Ansøgt beløb
  • Budget
  • Eventuel medfinansiering (dokumentation skal vedlægges)
  • Beskrivelse af projektet, max. to sider på dansk plus et populærvidenskabelig resumé på max. 1/2 side
  • Tidsplan
  • Curriculum Vitae af ansøgeren/ansøgerne
  • Eventuelle udtalelser (max. 2)

Ansøgningen skal sendes både med almindelig post til AZCF, c/o Aalborg Zoologiske Have, Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg, Danmark samt som pdf-fil til AZCF@aalborgzoo.dk
Fristen for at ansøge er 12. september 2022.

Du kan læse mere på Aalborg Zoos hjemmeside, hvis du er blevet nysgerrig eller har et projekt, du påtænker at søge støtte til.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder