Reduktion af beskæftigelsesområdet i Aalborg

7 september, 2022 | 15:10
37 millioner kroner - så meget skal beskæftigelsesområdet i Aalborg Kommune reduceres med i 2023 ifølge kommunens nye budgetdrøftelser. Det fremgår i referatet fra kommunens seneste budgetmøde.
Jobcenter
Foto: MinByAalborg

Beskæftigelsesområdet er i positiv udvikling i øjeblikket, hvor færre og færre har brug for jobcenterets indsats grundet den lave ledighed. Derfor skal der formes nye rammer for, hvordan området skal fungere i Aalborg Kommune. Samtidig skal sparekniven findes frem. Området får nemlig 37 millioner mindre at gøre godt med, når vi skriver 2023, hvis det nye budgetforslag godkendes.

Arne-pension forårsager besparelser

Det har hele tiden været kendt, at den nye Arne-pension skal finansieres gennem besparelser på jobcentre og ledige. Det kommer nu til udtryk i, at der både vil være generelle administrative besparelser samt en mindskning af muligheden for at bruge særlig vejledning og opkvalificering. Fra 2024 vil de første 3 samtaler med forsikrede nyledige i stedet overgå til a-kasserne i Aalborg Kommune. Ifølge budgetforslaget fra kommunen vil 2023 komme til at handle en del om revurdering og omstilling af beskæftigelsesindsatsen i forhold til færre ressourcer samtidig med fortsat at være i stand til at matche virksomhedernes behov om kvalificeret arbejdskraft.

Forstærket indsats for at få unge i uddannelse

I budgetforslaget fremgår det også, at der er et for højt antal unge, der ikke får gennemført en ungdomsuddannelse samt for få, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Derfor foreslås det, at afsætte 1,0 mio. kr. til en forstærket indsats i de kommende år, der skal nå ud til de unge, som er i fare for ikke at få en uddannelse.

Del |

Kilde: Aalborg Kommune referat af budgetdrøftelser

Mest læste nyheder

Seneste nyheder