Flere Fakta-butikker i Aalborg får nyt navn

7 september, 2022 | 18:00
I løbet af september vil tre Fakta-butikker i Aalborg have skiftet navn til Coop 365. Udover navneforandringen vil butikkerne blandt andet få et større varesortiment.
Foto: Billedarkiv

Discount-butikken Coop 365 brager frem i Aalborg. Allerede indenfor de næste par uger vil to af byens Fakta-butikker have skiftet navn, logo og farve, når de kommer med i Coop 365 klubben.

Ifølge kæden kommer det til at betyde, at butikkerne får 30 procent flere varer i deres sortiment. Derudover vil kunderne opleve et øget fokus på økologi hos Coop 365.

Fakta på Thulebakken i Hasseris bliver den første butik, som gennemgår forvandlingen. Det sker allerede på torsdag den 8. september. Herefter går turen til Fakta i Svenstrup, der står klar som Coop 365 torsdag den 15. september. Fakta på Mistrals Plads i Aalborg Øst skifter klæder ugen efter.

Senere vil Fakta-butikkerne i Nibe, Gistrup, Vestbjerg og på Kastetvej også blive en del af Coop 365 kæden.

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder