Coop erklærer krig mod stigende elpriser med en række sparetiltag

7 september, 2022 | 08:30
En tredobling af el-udgifterne hos Coop har fået koncernen til at indføre en række initiativer, som skal spare på energien i deres butikker.
Yderligere stigninger på dagligvarer
Foto: Billedarkiv

Mere end 2000 kølere bliver slukket og fjernet fra Coops butikker landet over. Dette er blot et af de initiativer, som koncernen har igangsat for at spare på el-udgifterne, som er blevet tredoblet, siden elpriserne er draget på himmelflugt.

Derudover vil der blive skruet ned for temperaturer og lys. Sidst men ikke mindst vil hver enkelt butik iværksætte en række individuelle tiltag, som skal spare på energien.

En lang række af Coops dagligvarerbutikker i Aalborg er også omfattet af sparetiltagene. Det medfører blandt andet, at det vil blive en udfordring at finde øl og vand på køl i koncernens butikker.

Med det nuværende prisniveau vurderer koncernen, at deres årlige elregning vil stige med op til 500 millioner kroner. I øjeblikket er der stor risiko for, at dette tal bliver højere, da der kan komme yderligere prisstigninger med betydning.

Del |

Kilde: Mig&Aalborg, Min By Media A/S CVR-nr 37661538, Bispensgade 17B, 1. tv., 9000 Aalborg

Mest læste nyheder

Seneste nyheder