Mød lokalhistorien i Kongerslev

6 september, 2022 | 13:30
HistorieAalborg inviterer til et særligt arrangement i Kongerslev torsdag 8. september fra kl. 15 til 17. Her parkeres Aalborg Bibliotekernes bogbil, og dermed er der lagt op til et par spændende timer om Kongerslevs historie.
Mød lokalhistorien i Kongerslev
Foto: Google Maps

Kongerslev er en by i Himmerland med 1.327 indbyggere, beliggende kun 2 km syd for landsbyen Nørre Kongerslev og 23 km nord for Hadsund. Byen ligger 27 km sydøst for Aalborg og hører til Aalborg Kommune. I 1682 bestod landsbyen kun af 22 gårde og 6 huse uden jord. Kongerslev har en lang lokalhistorie, som du nu kan blive klogere på.

HistorieAalborg fortæller historien om Kongerslev

Mød Lokalhistorisk Arkiv for tidl. Sejlflod Kommune og HistorieAalborg til nogle spændende timer om Kongerslevs historie. De medbringer historien om byen, men du er mere end velkommen til at medbringe egne personlige anekdoter og fotos fra fortidens Kongerslev. Det vil være muligt at dykke ned i digitale databaser og finde endnu mere guld. Der vil også være kaffe og lidt godt til ganen.

  • Dato og tid: 8. september kl. 15:00 – 17:00
  • Pris: Gratis
  • Sted: Brugsen i Kongerslev
  • Alle er velkomne

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder