Ingen offentligt tilgængelig hjertestarter på Egholm

6 september, 2022 | 10:00
Tiden snegler sig af sted, hvis du står og venter på en ambulance. Samtidig ved vi, at hvert sekund tæller, når der er tale om et hjertestop. Alligevel er der ikke én eneste offentligt tilgængelig hjertestarter på Egholm.
Gå dig til en hjertestarter
Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen (pressemeddelelse)

Når et menneske rammet af hjertestop, tæller hvert sekund. For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med ca. 10 %. Hvert år rammes ca. 4.000 mennesker i Danmark af hjertestop uden for landets hospitaler. Kun 8 % af disse overlever. Studier har vist, at overlevelsen øges til 50-75 %, hvis der gives hjertelungeredning i kombination med en hjertestarter inden for tre til fem minutter efter hjertestop. Egholm ved Aalborg er beboet af 53 mennesker. Derudover besøges øen af 100.000 årlige turister. På trods af dette findes der på nuværende tidspunkt ikke én eneste offentligt tilgængelig hjertestarter på øen.

Har prøvet to gange tidligere

Torben Lund, der er bosat på Egholm, fortæller til TV2 Nord, at det var en udrykning i sidste uge, der var øjenåbner i denne omgang. I den forbindelse blev Torben Lund ringet op af vagtcentralen og spurgt, om det kunne passe, at der ikke var en offentlig hjertestarter på øen. Det var korrekt. Der er kun et par privatejede.

Beboerne på øen har to gange tidligere forsøgt at få offentlige hjertestartere til øen, men uden held. Egholm Samråd er derfor nu gået sammen om at samle penge ind, så de kan få sat to hjertestartere op. Der har ifølge Torben Lund allerede vist sig velvilje fra et pengeinstitut og en ejendomshandler.

To hjertestartere inklusiv skab vil koste i omegnen af 50.000 kroner.

Del |

Kilde: Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- AktivSøparken 4, 9440 Aabybro

Mest læste nyheder

Seneste nyheder