PMS har ødelæggende konsekvenser og bør tages alvorligt

5 september, 2022 | 11:30
Ca. 75 pct. af alle kvinder i den fødedygtige alder plages mere eller mindre af gener i forbindelse med menstruation og ægløsning. Hos ca. 3-10 pct. af kvinder med PMS er symptomerne så svære, at det har betydning for det daglige funktionsniveau.
Image by stefamerpik on Freepik

Følelsen af at være forkert. Ensomhed, tristhed og belastede relationer. Det kan alt sammen være betingelserne for mange kvinder, der er ramt af PMS – Præmenstruelt syndrom.  

Sådan skriver magasinet Helse i en artikel inspireret af en nyhed på Alt Om Psykologi.

Ud over forringet livskvalitet så viser et hollandsk studie fra 2017, at PMS forårsager ni sygedage om året for den enkelte, der er ramt. Undersøgelsen er baseret på svar fra 32.748 adspurgte. Tallet dækker både over sygedage og mindre effektive dage på jobbet. 

En ny omfattende international undersøgelse fra 2021 viser yderligere, at menstruationscyklussen på tværs af landegrænser er den faktor, som påvirker humøret mest, hvis man sammenligner med mærkedage, årstider og lignende. 

Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 3,3 mio. kvinder fra 109 lande. Der er altså ingen tvivl om, at det er nødvendigt at tale mere åbent om PMS, øge kendskabet til den viden, der findes om lidelsen og dermed skabe større accept af PMS som en livsbetingelse. 

For man kan gøre meget, hvis man er plaget af PMS. Men behandlingen skal tackles forskelligt fra kvinde til kvinde, da der er forskel på symptomerne. 

Og behandlingen hvorvidt det er hos lægen eller andre fagpersoner skal rettes mod de symptomer, der volder gener. Det kan derfor være alt fra omlægning af livsstil/kost til lindring med håndkøbsmedicin eller i de sværeste tilfælde antidepressiv medicin. Generelt anbefales det, at man ser på eventuelle ændringer i livsstil, som f.eks. øget motion og ændrede kost- og alkoholvaner. 

 Kilde: https://www.magasinethelse.dk/pms-paavirker-vores-relationer-og-livskvalitet/

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder