AaB pelsede ulvene!

4 september, 2022 | 21:11
AaB tog til heden og vandt sæsonens anden sejr, da de slog midtjyderne 2-0 i årets bedste præstation.
AaB - Brøndby
Foto: Min By Aalborg

Sommeren er forbi nu. Sådan indleder CV. Jørgensen sin sang Sæsonen Er Slut. Det første er de måske meget glade for i AaB for den har ikke været god ved det nordjyske fodboldflagskib. Før dagens runde lå de rød-hvide næstsidst i 3F Superligaen. Derimod er sæsonen måske langt fra slut. For ikke nok med nordjyderne sikrede sig sæsonens blot anden sejr, så faldt den sågar på heden mod hade-modstander nummer 1 – i hård konkurrence med Brøndby og AGF.

Posavec tilbage i AaB-buret

AaB havde til dagens kamp blot lavet en enkelt udskiftning. Og det var på målmandsposten, hvor Posavec var tilbage efter sygdom. Og efter ti minutters spil, kunne han se holdkammeraterne tilspille sig en stor chance, da Milan Makaric snød FCMs vaklende offsidefælde, men serberne afsluttede svagt og skulle måske have kigget mod midten.

Bedre blev det efter en halv time. Her testede en stærk spillende Pedro Ferreira Lössl i FCM-målet og så stod der 1-0 til de nordjyske gæster. Et skud hjemmeholdets keeper burde have afværget. Men det var AaB og de medrejsende fans ligeglad med.

Hjemmeholdet kom bedre ind i opgøret efter scoringen uden det blev til oplagte chancer. Så AaB kunne gå til pausen med en velfortjent 1-0 føring

Sousa nettede for tredje gang i sæsonen

Nu skulle man tro, at hjemmeholdet kom ud med ild i øjnene til anden halvleg, men det gjorde Ulvene ikke. Der skete ikke meget de første 10 minutter, men så fik Sory Kaba bragt balance i regnskabet med  en afrettet afslutning. Eller det troede han. Scoringen blev korrekt annulleret for offside. 

I stedet slog gæsterne atter til. Lucas Andersen sendte Allan Sousa i dybden og alene med Lössl svigtede Sousa ikke. 2-0. Frækt hurtigt aftræk tog stolpen og gik i mål. Men igen blev der dømt offside. Men efter en VAR-gennemgang var det tydeligt, at Sousa holdt sig fri af den. Derfor stod scoringen ved magt. 2-0 til gæsterne og det lignede nu mere og mere en stor nordjysk overraskelse.

Havde hjemmeholdet travlt før, fik de nu ekstra travlt. Det resulterede blandt andet i et par giftige forsøg fra Sisto, men Posavec tog godt fra i AaB-målet. Tiden løb om kap med spillerne på banen ,og selv om der var chancer i begge ender endte det med en fuld fortjent nordjysk sejr og dermed  2-0 til AaB, der fik sæsonens anden sejr og Posavec’ tredje clean sheet. Næsten gang står Lyngby på menukortet på Aalborg Portland Park

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder