Retten i Aalborg har dømt nordjysk mand for overgreb mod datter og stedbarn

3 september, 2022 | 07:00
Sagen startede med en række billeder og en video, som manden tog af sit stedbarn, mens barnet var i bad. Efterfølgende afslørede efterforskning af sagen, at der var beviser for, at manden havde begået flere overgreb.
Retten i Aalborg
Foto: Billedarkiv

To anmeldelser af en 38-årig mand fra Nordjylland, som tog billeder af sit stedbarn, mens barnet var i bad, førte til afsløringen om flere hændelser.

Ved politiets efterforskning af sagerne om billederne af stedbarnet, kom det frem, at der var tale om flere episoder, hvor både stedbarnet og mandens datter blev udsat for krænkende adfærd fra den 38-årige.

Det oplyser anklager i sagen Anne Thyrrestrup til det regionale mediehus.

I samme omgang fortæller hun, at Retten i Aalborg har kørt sagen som en tilståelsessag.

Seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse

Under efterforskningen viste det sig, at den 38-årige havde udsat stedbarnet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, mens barnet var under 12 år gammel. Derudover udsatte han sin egen datter for blufærdighedskrænkelse ved at filme en video af hende, hvor der var rettet fokus mod pigens underliv.

Straffen for disse handlinger blev til 10 måneders betinget fængsel på den betingelse, at manden modtog sexologisk behandling.

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder