Skal du med i logen?

2 september, 2022 | 18:00
Har du også altid syntes der var et eller andet spændende og dragende ved sådan noget loge-værk? Nu har du muligheden for at få stillet din nysgerrighed. Broderloge nr. 54 Hans Tausen I.O.O.F. optager nu nye brødre.

Måske du har set de pænt klædte herrer stå ude på Boulevarden inden et møde i det mægtigt fine palæ og tænkt hvad søren, de mon egentlig foretager sig derinde bag de vægge. Nu har du muligheden for at finde ud af det, for logen Hans Tausen annoncerer i et Facebookopslag, at de optager nye brødre. 

Mangler du et ståsted i tilværelsen

På logens website kan man læse, at hvis man savner et ståsted i tilværelsen væk fra hverdagens stress og jag og nyder at omgive sig med hjertevarme og oprigtige mennesker, som kan være der for en både nu og når man bliver ældre, så kan Odd Fellow Logen være noget for en. 

Nogle krav er dog, at du skal være myndig, have et godt omdømme og et godt moralsk kompas. Og så skal du kunne bruge en aften om ugen til egen udvikling. 

Informationsmøde

I første omgang inviterer Odd Fellow Ordenen til informationsmøde, så hvis du er blevet nysgerrig, er det vel bare at melde dig til. 

Sted: Odd Fellow Palæet, Boulevarden 20C, 9000 Aalborg. 

Vælg mellem: 

– Onsdag den 14. september 2022, kl. 19.00 

– Lørdag den 17. september 2022, kl. 10.00 

Tilmelding senest søndag den 11. september 2022 til Kristian på tlf. 4246 1699 

Du kan læse mere her. 

 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder