Et tilbageblik på sommervejret 2022

1 september, 2022 | 08:00
Årets første efterårsdag er i gang. Derfor er et tilbageblik på sommervejret vist på sin plads.
Foto: MinByAalborg

Kalenderen skriver efterår, og tiden er kommet til en opgørelse af årets sommervejr.

Sommeren 2022 har været mere tør end normalt. Det ses ved et bemærkelsesværdigt underskud af nedbør. Særligt august skiller sig ud i forhold til mængden af nedbør. Tiden skal skrues tilbage til 2003 for at finde en statistik, der viser samme lave mængde nedbør i årets sidste sommermåned.

Ifølge den samlede opgørelse over mængden af sommernedbør er der faldet 150,9 millimeter regn denne sommer. Det er 29 procent mindre end normalen.

Dog er det ikke mere end fire år siden, at Danmark havde en sommer, der var endnu mere tør. Her refereres selvfølgelig til den rekordvarme sommer i 2018. Her faldt der kun 141,5 millimeter regn.

Flere solskinstimer og mange tropedage

Denne sommer har der været omkring 680 solskinstimer. Det er 30 timer mere end normalen.

Derudover har der været usædvanligt mange tropedage, hvor temperaturen har nået mindst 30 grader. Ifølge statistikken har der været 12 af disse dage, hvilket er syv mere end det forventede.

Den 20. juli gik over i vejrhistoriebøgerne, da den endte med at være den varmeste juli-dag målt i Danmark.

Del |

Kilde: TV2 Vejret

Mest læste nyheder

Seneste nyheder