Hvilken vin byder du uventede gæster på?

31 august, 2022 | 18:00
En tørstig indbrudstyv havde udset sig en vinkælder i Løkkegade i Aalborg
Politigården i Aalborg
Foto: MinByAalborg

Natten til onsdag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse, at der havde været uventet besøg i en vinkælder i Løkkegade i Aalborg.

Gerningsmanden havde tillusket sig adgang via en knust rude til vinkælderen. Herefter havde han udset sig tre flasker rødvin, 12 tonic og fornuftigt nok, en transportkasse før han igen forlod kælderen ad samme vej som han kom ind.

Desværre for den tørstige indbrudstyv, så skar han sig, hvad der formodentligt er sket under tyveriet, idet der blev fundet blodspor på fortovet.

Men her stopper uheldet ikke rødvinstyven. For efterfølgende blev han anholdt og de stjålne varer vil blive returneret til deres ejermand. Hvad promillen eventuel var og om flaskernes indhold var intakt, melder Politiets rapport ikke noget om.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder