Foo Fight på Rocken!

31 august, 2022 | 14:00
Efteråret har ramt os, men det betyder blot, at Rocken skruer volumen op. Fredag trodser et af Danmarks bedste coverbands elpriserne, når Footos blæser publikum bagover med et kamikazedyk ned i 25 års rock, pop og grunge fra Foo Fighters

Der er Mission Impossibles, selv Tom Cruise ville løbende skrigende bort fra. Én af disse vil utvivlsomt være at komme videre med sin musikalske karriere efter Kurt Cobain skød hovedet af sig selv og lagde et af de mest skelsættende bands i graven. Men det gjorde Dave Grohl ikke – tvært imod.

Grohl udgav Foo Fighters i 95′ og senest Medicine at Midnight sidste år og derimellem er det blevet til otte studealbums, utallige koncerter og awards som for længst har skubbet den tidligere trommeslager ud af Nirvanas og Cobains skygge og sikret Foo Figherts-frontmanden sin egen plads i spotlightet i det store rockleksikon.

Fredag kan du ikke opleve Grohl og co. på Rocken – men orksatme det er tæt på.

Kald det kopibands, coverbands eller tributebands – kært barn har mange navne. Én ting er dog sikker, Footos er et af landets ypperligste, når det gælder om at tolke både musik og stemning. Og det har de fire herre der udgør Footos alle ambitioner om at sætte et tykt, fedt og svedig guitarriff under fredag, når de indtager Rocken og serverer en palet af nye som gamle numre fra Foo Fighter-kataloget som kan stille sulten hos selv den mest inkarnerede nordjyske-rockfan.

Så fyld lommerne med Mentos, grib kæreste, kollega eller naboen i armen og tilkæmp dig en plads på første række når Footos sparker døren ind til efteråret og endnu en uforglemmelig aften på hele Aalborgs rockambassadør.

Billetter kan erhverves for 70 kr. i døren og for en flad 50’er + gebyr. her

Når Footos trækker stikket, fortsætter festen selvfølgelig i femte gear til den lyse morgen med Rockens egen DJ bag pulten.

Footos er:

Stefan Gregersen – Lead vocal & guitar
Allan Jørgensen – Lead guitar & kor
Søren Bregenov – Bas & kor
Michael Bülow Jensen – Trommer & kor

Kan du ikke vente helt til fredag, kan du smuglytte her.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder