Efteråret starter ud med solskin over Aalborg

31 august, 2022 | 07:00
Denne onsdag er årets sidste officielle sommerdag. Dog kommer aalborgenserne ikke til at mærke den store forskel på vejret, når efteråret begynder på torsdag.
Foto: MinByAalborg

Når onsdagen er slut, har den danske sommer 2022 nået sin officielle afslutning. Ifølge vejrprognoserne byder årets sidste sommerdag på tørvejr og 21 grader. Det får dog ikke den store betydning for vejret, at kalenderen skriver september fra på torsdag. Årets første efterårsdag byder nemlig også på både solskin og 21 graders varme.

Sommeren tager afsked med Aalborg

Onsdag morgen starter ud med klart vejr og temperaturer mellem 12 og 13 grader. I løbet af formiddagen vil der være sol, og temperaturen stiger til at ligge mellem 16 og 19 grader. Til middag bliver der en smule mere skyet med temperaturer mellem 19 og 20 graders varme. I løbet af eftermiddagen rammer termometeret 21 grader som det højeste på årets sidste sommerdag i Aalborg. Om aftenen vil temperaturen falde fra 20 grader til 14 grader, når dagen runder sin afslutning. Vinden vil være svag til let og vil primært komme fra nordøst.

Efteråret starter mildt ud

Torsdag begynder en smule mere køligt end onsdagen. Her vil temperaturen ligge mellem 10 og 12 grader. Om formiddagen vil solen skinne, og temperaturen vil stige til at ligge mellem 14 og 18 grader. Først på eftermiddagen sniger temperaturen sig op på 21 graders varme. Midt på eftermiddagen bliver der en smule mere skyet, men temperaturen vil stadig ligge på 21 grader. Torsdag aften bliver lun med 20 graders varme. Sidst på aftenen falder temperaturen til 14 grader. Dagen igennem vil der være svag vind fra forskellige retninger.

Del |

Kilde: DMI

Mest læste nyheder

Seneste nyheder