Boligejer – husk at beskære hæk og træer

31 august, 2022 | 11:00
Aalborg Kommune kommer med en huskekage til boligejere i kommunen - det er blevet tid til at huske, hæk og træer skal trimmes, så andre kan passere på fortovet og ikke generes på kørebaner mv.

I et Facebookopslag kommer Aalborg Kommune med en huskekage til byens borgere – i særdeleshed ejendomsejere. Det er nemlig blevet tid til, at der skal beskæres hæk og træer, så udsyn og færdsel ikke hindres.

Boligejer - husk at beskære hæk og træer
Grafik: Aalborg Kommune

Fri højde på 4,5 m.

At beskære hæk og træer handler ikke blot om, at det ser pænt ud. Det handler om både mulighed for færdsel på fortove samt udsyn samt færdsel for bilister. Det kan skabe unødvendige farlige situationer, hvis udsyn eksempelvis hindres af en ubeskåret hæk, eller hvis grene hænger ned og rammer mennesker og biler.

“Er du ejer af en ejendom, skal du sørge for, at beplantning klippes og beskæres ind til skel, så beplantningen holdes inde på det private areal. Udhængende grene skal studses, eller beplantningen skal holdes opstammet, så der holdes en fri højde over vejen på mindst 4,50 m. Over fortove, cykelstier og rabatter dog 2,5 meter🌿” skriver Aalborg Kommune.

Borgertip

Kommer du ud for et sted, hvor du oplever hindret færdsel eller andre problemer – væltede træer, dårligt udsyn, skadet vejbelægning eller andet, har du mulighed for at gøre brug af Aalborg Kommunes Borgertip app. Du finder app’en til installation her, hvor du også kan indsende tip, hvis du ikke ønsker at gøre det via app.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder