Grønning valgte De Hvi’e

30 august, 2022 | 23:34
Den tidligere AaB og Viborg-angriber Sebastian Grønning der ellers havde været rygtet retur til det nordjyske, smutter nu til AGF
AaB
Foto: MinByAalborg

Sebastian Grønning nød solskinnet i søndags på Randers stadion. Her kunne den kontraktløse angriber se sin tidligere klub og træner tabe 1-0 til hjemmeholdet og dermed dumpe ned på næstsidste pladsen i 3F Superligaen.

Om det var den oplevelse der gjorde, at angriberen valgte GF i stedet for AaB, er et godt spørgsmål. I hvert fald har den tidligere AaB-spiller i følge mediet bold.dk valgt at fortsætte karrieren i Smilets by på trods af barndomsklubben skulle have tilbudt en mere lukrativ kontrakt.

Sidste udkald for AaB

Dermed er timeglasset ved at løbe ud, skal AaB have tilført mere power til en offensiv, der kun har formået at nette fem gange i syv kampe.

Sebastian Grønning skiftede i vinters fra Viborg til Suwon i Sydkorea, men opholdet  blev aldrig den store succes, og derfor blev parterne for nylig enige om en ophævelse af kontrakten og nu ser det altså ud til, at Aarhus er næste stop for den 25-årige angriber.

 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder