Gode råd til en studietid med sund økonomi

30 august, 2022 | 18:00
Aalborg er en af landets bedste studiebyer, og derfor bugner byens gader lige nu også af nye studerende. Men det kan være svært at få sin studietid til at hænge sammen økonomisk for mange.
Gode råd til en studietid med sund økonomi
Foto: Sparekassen Kronjylland

“Har du styr på din økonomi, har du én vigtig ting mindre at bekymre dig om, når du er i gang med at uddanne dig”, lyder det fra Tobias Frej Noesgaard, der er ungerådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Aarhus Nord og derfor til dagligt sidder som nabo til Aarhus Universitet og IT-byen.

“Orden i økonomien har stor indflydelse på din trivsel som studerende, men faktisk også på, om du ender med at gennemføre studiet”, uddyber Tobias og henviser til, at en landsdækkende undersøgelse fra Finans Danmark i år viser, at unge, der dropper ud af en uddannelse, i højere grad end deres medstuderende har problemer med økonomien.

Mange oplever problemer med økonomien

Hver femte ung, der har oplevet kritiske problemer med deres uddannelse, angiver, at de har haft økonomiske udfordringer, og at disse i høj grad var medårsag til deres skoletræthed og trivselsproblemer. Det viser undersøgelsen Unge – gæld, forbrug og opsparing fra Finans Danmark 2022. Samme undersøgelse viser, at unge, der dropper ud af en uddannelse oftere end andre unge har gæld eller regninger, der ikke bliver betalt.

En tredjedel dropper ud

Hvis du i 2013 startede på en videregående uddannelse på et hold med 20 andre studerende, har du sandsynligvis sagt farvel til syv af dine studiekammerater. Cirka en tredjedel af dem, der startede på en videregående uddannelse i 2013, havde seks år senere nemlig ikke gennemført den, men var droppet ud undervejs, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (2021). For nylig startede alene 3780 studerende alene på AAU. Undersøgelsens tal svarer til, at flere end 1.200 af de nye studerende vil droppe ud undervejs.

10 gode råd til en studietid med sund økonomi:

1. Læg et budget
2. Sæt dig ind i SU-reglerne
3. Lån eller køb brugt – fx både bøger, møbler og tøj
4. Få styr på indbo- og ulykkesforsikring – det kan være dyrt at lade være
5. Husk studiekortet, og få gode rabatter
6. Tjen penge via et studiejob, hvis studierne levner tid til det
7. Lav madplan og indkøbsseddel – og følg dem! Madklub med studiekammeraterne kan også få udgiften ned
8. Hold øje med tilbudsaviserne eller køb datovarer. Lav store portioner mad, og frys ned til senere
9. Vælg cyklen frem for bussen
10. Undgå så vidt muligt at låne penge. Et SU-lån kan være en mulighed, hvis du slet ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk

Del |

Kilde: Sparekassen Kronjylland

Mest læste nyheder

Seneste nyheder