Aalborg Kommune ønsker to nye skurbyer til de hjemløse

29 august, 2022 | 07:00
Aalborgs nuværende skurby kan noget helt specielt. Derfor har job - og velfærdsudvalget i Aalborg Kommune et ønske om, at der bygges to nye skurbyer til byens hjemløse.
Kilde: Billedarkiv

Den nuværende skurby på Stenosvej i Aalborg kan rumme en helt særlig målgruppe, som ikke kan rummes i eksisterende boformer.

Der ses et stort og voksende behov for det, som de seks boliger i Skurbyen tilbyder. Når de hjemløse får en bolig her, bliver de ofte boende til, at de ikke er her længere.

På nuværende tidspunkt er der udsigt til, at der sker noget godt for denne gruppe af mennesker, som blandt andet inkluderer folk med psykiske problemer og forskellige slags misbrug, som er ramt af hjemløshed, da de ikke har kunnet trives i egne boliger eller eksisterende boformer.

Aalborg Kommunes job – og velfærdsudvalg udtrykker nemlig et ønske om at der afsættes millionbeløb til nye skurbyer i de kommende budgetforhandlinger.

Rådmand for job og velfærd, Nuuradiin S. Hussein (S) siger følgende om ønsket til det regionale mediehus:

“Vi ved, at der er nogle borgere, som er meget udsatte, og som har svært ved at bo for sig selv eller indgå i et større fællesskab. Derfor har de brug for særlige boliger som i skurbyen, hvor man kan tilbyde dem særlige rammer, hvor der er professionelle omkring dem, samtidig med at de bor for sig selv.”

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder