Kvinde blev kørt til traumecenteret i Aalborg efter solouheld

28 august, 2022 | 06:53
En kvinde er mistænkt for at køre spritkørsel efter hun forulykkede i sin bil lørdag aften i Nørresundby. Efter uheldet er kvinden kørt til traumecenteret i Aalborg.
Gjensidige Forsikring fald i antal biluheld
Foto: Billedarkiv

En kvinde blev slået bevidstløs efter et solouheld på Voerbjergvej/Høvejen i Nørresundby. Det skete efter, at bilen rullede rundt og landede på en mark.

Uheldet skete lørdag aften, hvor kvinden blev kørt til traumecenteret i Aalborg, hvor hun er indlagt til observation. Hun er efterfølgende blevet mistænkt for at køre spritkørsel.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen udtaler følgende om ulykken til det regionale mediehus:

“Vi er overbevist om, at hun var kraftig påvirket af alkohol. Da patruljen kom frem, var hun ikke i stand til blæse i alkometret.”

I samme omgang oplyser han, at der er udtaget blodprøve fra kvinden, som er sendt til analyse. Sagen er overdraget til politiets jurister.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder