Vicky Berlin og Lone Rødbroe fortæller om deres forhold til Aalborg

27 august, 2022 | 16:00
I næste uge kommer Sommerrevyen til Aalborg. De prisvindende skuespillerinder Vicky Berlin og Lone Rødbroe fortæller her om deres forhold til byen.
TEDxAalborg i AKKC
Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center.

I næste uge spilles Sommerrevyen i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

De prisvindende skuespillerinder Vicky Berlin og Lone Rødbroe medvirker i forestillingen, hvilket naturligvis medfører, at de to prisvindende damer kommer til Aalborg i næste uge. I den anledning fortæller kvinderne om deres forhold til byen.

Helt latterligt søde

Vicky Berlin, der har vundet selveste Guldpalmen på Filmfestivalen i Cannes, er elsker Aalborg. Hun fortæller, at det er som at komme på lejrskole, når hun kommer til den nordjyske hovedstad. Det er særligt aalborgenserne, som vækker begejstring hos skuespillerinden.

“Folk er jo tonse søde i Aalborg. Det er jo helt latterligt, så søde de er! Man går ind i en butik, og folk vil gerne hjælpe en?! Det er sådan en helt mærkelig fornemmelse, at man ikke går ind og føler sig til besvær”, siger hun i video til Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Som at komme hjem

Lone Rødbroe, som har modtaget en Reumert for Årets kvindelige ensemblerolle, glæder sig helt vildt meget til at spille i Aalborg. For hende er det nærmest som at komme hjem, da skuespillerinden oprindeligt er fra Nørhalne.

“Jeg holder meget af den by, som jeg nærmest er vokset op i. Der har jeg kastet op første gang, og alt det sjove har foregået der. Ja, jeg glæder mig bare til at komme til Aalborg”, siger hun med et smil i video til Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Du kan stadig købe billet til Sommerrevyen i Aalborg Kongres og Kulturcenter, som spiller fra fredag den 2. september til og med søndag den 4. august. Billetsalget foregår her.

Del |

Kilde: Aalborg Kongres og Kulturcenter

Mest læste nyheder

Seneste nyheder