Sådan kan en helt almindelig familie spare 42.000 kroner årligt på energiregningen

26 august, 2022 | 08:30
Hvem vil ikke gerne spare tusindvis af kroner på elregningen i disse tider, hvor priserne er skyhøje? Her kan du læse dig frem til, hvordan du kan gøre det.
Foto: Billedarkiv

”Der er opstået en ny tendens blandt danskerne, der i højere grad ønsker at gøre sig mere uafhængige af energikrisen og tager den grønne omstilling alvorligt. Vi er gået i gang med at finde besparelser som aldrig før, og hos Modstrøm oplever vi, at vi i ni ud af ti tilfælde kan hjælpe dem med at opnå en seriøs besparelse målt i kroner og øre”, udtaler Anders Millgaard, administrerende direktør for Modstrøm

Reducering af de årlige energiomkostninger med op til 70 %

I nedenstående trin-for-trin-guide fra Modstrøm, tages der udgangspunkt i et gennemsnitligt forbrug for en familie med to voksne og to børn:

  • Familien bor i et parcelhus
  • Huset opvarmes med et oliefyr
  • Familien bruger 13.000 kr. årligt på strøm
  • Familien bruger 22.000 kr. årligt på olie
  • Familien bruger 10.000 kr. årligt på vand
  • Familien bruger 15.000 kr. årligt på benzin (20.000 km årligt i en benzinbil)

De årlige energiomkostninger er altså totalt 60.000 kr. årligt og med udgangspunkt i disse antagelser, skal der findes en reducering på 70 %, svarende til 42.000 kr. årligt.

Trin 1: Familien energioptimerer i hjemmet

De første besparelser man bør gå i gang med, er også de mest simple. De ligger ligefor og foregår derhjemme. Indledningsvist skiftes der i husstanden til LED-belysning, der installeres vandsparefiltre i armaturerne i køkkenet og badet, og endelig købes der intelligente termostater, der automatisk sænker temperaturen om natten. Dernæst udskiftes familiens hvidevarer til A++ mærkede, og til sidst efterisoleres parcelhuset.

Det resulterer i, at energiomkostningerne falder med 7.000 kr. årligt. En tommelfingerregel er, at det samlede besparelsespotentiale er 30 %, og at investeringen til disse energioptimeringer er optil 30.000 kr.

Trin 2: Familien investerer i et solcelleanlæg på tag eller carport

En investering i et solcelleanlæg på enten husets tag eller på carport reducerer ikke blot energiregningen, men giver også mulighed for at sælge den overskydende strøm videre gennem elnettet. Et typisk solcelleanlæg producerer 6.000 kWh årligt og har en udnyttelsesgrad på ca. 60 %.

Det svarer til en besparelse på 8.000 kr., samt en indtægt på 1.000 kr., der ender i en samlet besparelse i familiens energiomkostninger på 9.000 kr. årligt. Investeringen til solcelleanlægget er ca. 70.000 kr.

Trin 3: Familien udskifter oliefyret med en varmepumpe

En af de investeringer der giver den største besparelse, er at udskifte oliefyret med en varmepumpe med et varmebatteri. Varmebatteriet gør det muligt at optimere forbruget yderligere, så det producerer varme, når der er energi fra solcelleanlægget, eller når der er grøn og billig energi til rådighed i elnettet. Til gengæld fordobles udgifterne til strøm med en varmepumpe fremfor et oliefyr, dog skal der kun betales elafgifter ved forbrug over 4.000 kWh årligt.

Familien har hermed reduceret udgifterne til olie med 18.000 kr. årligt. Udgifterne til strøm stiger med 5.000 kr., hvorfor familien nu samlet set har reduceret deres årlige energiomkostninger med 32.250 kr. af de oprindelige 60.000 kr. Investeringen til varmepumpen med det intelligente varmebatteri er 130.000 kr.

Trin 4: Familien udskifter benzinbilen med en elbil

Man kan for alvor fremtidssikre sig ved at udskifte benzinbilen med en elbil og en dertilhørende intelligent ladestander. Intelligente ladestandere kan måle den energi, der bruges til at lade elbilen, og som man kan få refusion for. Dette er en proces, som Modstrøm normalt tager sig af helt automatisk, hvor vi sørger for, at man får den berettigede refusion ved myndighederne. Man kan dog også foretage denne proces selv. Sidst men ikke mindst er det også muligt at lade andres elbiler. Andre kan altså bruge ens ladestander mod betaling, hvilket skaber en ny indtægt.

Familien har nu fuldstændigt fjernet udgifterne til benzin, der originalt var på 15.000 kr. Samtidig er det i langt de fleste tilfælde muligt at tjene ca. 2000 kr. årligt på at dele ladestanderen med andre. Dog stiger familiens udgifter til strøm med ca. 8.000 kr. grundet elbilens forbrug. Dette resulterer i en samlet besparelse på 9.000 kr. årligt.

Den totale besparelse

Familien har nu samlet set energiomkostninger for blot 18.000 kr. mod de originale 60.000 kr. Altså opnås en besparelse på 42.000 kr. svarende til en 70 % reduktion i årlige energiomkostninger.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder