Guld og Rod Aalborg sætter omsætningsrekord

26 august, 2022 | 19:00
En længerevarende proces med re-branding og optimering af butikken har givet pote for Guld og Rod i Aalborg.
Kræmmer og loppemarked
Foto: Billedarkiv

Genbrug er på mode.

Sådan lyder den klare meldning fra Guld og Rod Aalborg, der stolt kan berette, at de nu har sat omsætningsrekord.

Det skriver butikken i et opslag på deres Facebook-side.

Ifølge butikschef Marie Holm er der flere årsager til den rekordhøje omsætning. Hun udtaler følgende:

“Vi har været igennem en længerevarende proces, hvor vi har rebrandet og optimeret butikken, således at vi tiltrækker et yngre publikum. Der har været mange turister i byen denne sommer, men vi oplever også at aalborgenserne og oplandet hertil i stor grad er vilde med optimeringen af konceptet.”

En mands rod, er en anden mands guld

Re-branding og butiksoptimering har båret Guld og Rod Aalborg et stykke af vejen mod deres nylige omsætningsrekord. Dog er niveauet på butikkens varer blevet højnet, hvilket også har haft en indflydelse ifølge butikschefen.

Hos Guld og Rod Aalborg har de altså opnået økonomisk gevinst i deres arbejde med at gøre kloden til et grønnere sted – et loppefund ad gangen.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder