Selvejede idrætsanlæg rammes hårdt af stigende energipriser

24 august, 2022 | 12:30
De stigende energipriser er hårde for alle. De rammer dog de selvejede idrætsanlæg ekstra hårdt, da de lever af fastsatte kommunale tilskud.
Foto: Billedarkiv

Stigende energipriser kan få omfattende konsekvenser for landets selvejede idræts – og fritidsanlæg.

Deres budgetter er pressede på grund af de rekordhøje prisstigninger, hvilket bliver en stor udfordring, da de lever af fastsatte kommunale tilskud. De omfattende ekstraregninger kan i værste fald ende med at udhule anlæggenes økonomi.

Det viser en undersøgelse fra foreningen HI.

I en rundspørge har ni ud af 91 anlæg landet over svaret, at de risikerer at lukke på grund af prisstigningerne. Det svarer til 10 procent af de adspurgte.

Hos 30 af de adspurgte anlæg giver man udtryk for, at de stigende priser kan have konsekvenser for serviceniveauet. Her kan der eksempelvis være tale om en forkortning af åbningstiderne.

Det er særligt de selvejede idrætsanlæg, som er repræsenteret, når det kommer til eventuelle lukninger eller forringelser i serviceniveauet.

Del |

Kilde: IFFD

Mest læste nyheder

Seneste nyheder